Anders Skovbys weblog

I Friskolebladet nr. 12 af 17. august 2005, skriver jeg om, at det pædagogiske personale i de grundtvig/koldske skoler må være i stand til at holde et foredrag om Grundtvig og Kolds skolesyn. Det burde være mindstemålet for deres viden om ”De frie skolers tradition og pædagogik”.  For, som jeg udtrykte det i artiklen, så er det ikke længere nok at formulere værdigrundlaget for jer selv og for omverdenen som: 

”På vores skole har vi morgensang med morgenbøn, og så fortæller vi i øvrigt af karsken bælg for eleverne. Det grundtvig/koldske er ikke noget, vi snakker så meget om på vores skole, for vi udlever det jo i vores hverdag gennem vores måde at holde skole på. Så kom og vær med og oplev det !”

Kig på jeres formålsformulering for friskolen på den hjemmeside, I har på nettet. Formuleringen på de fleste friskolers hjemmesider, jeg har set på, er - set med nutidens øjne - lige så troskyldigt formuleret som den, jeg har beskrevet oven for. Indholdet er sandelig ikke intetsigende og kunne være fuldgyldigt for en skole for 30 år siden. Både lærerne og forældrene på den enkelte friskole havde den gang en tilstrækkelig forforståelse om ”det grundtvigske dannelsesideal” til, at der ikke blev stillet nævneværdige og kritiske spørgsmål fra forældrene om det, der foregik på skolen. Vi var jo alle opdraget i den grundtvigianistiske ånd. Vi kom sammen i alvor og leg i lokalsamfundet.

Især friskolefolkene – lærerne og forældrene – var et udpræget aktiv inden for lokalsamfundets kulturaktiviteter. Jeg var lærer i Trunderup Friskole på Midtfyn i 1970`erne. Her var skolen det kulturelle samlingspunkt for landsbyen, og næsten alle børnene var som en selvfølge elever på skolen. I vinterhalvåret havde skolen mindst et kulturelt arrangement om måneden. Rent privat blev min kone og jeg hurtigt optaget i forældrenes forskellige selskabelige samværsformer. Var vi f. eks. ikke med til børnenes konfirmationer, så var vi med til efterkonfirmationerne.

Det vigtigste forældreaktiv på friskolen, og som havde noget med undervisningen at gøre, var den årlige forældredag. Planlagte forældresamtaler var sjældne, for vi havde jo rigeligt med tid til at snakke med forældrene om børnenes ve og vel i andre sammenhænge uden for skolen. Forældrene og vi lærere vidste at Egelund, skolelederen, jo var ”skolens sjæl”.  Han opretholdt harmonien i og omkring skolen ved at være en lyttende, spørgende og eftertænksom leder både over for lærerne, bestyrelsen og forældende. Lærernes og forældrenes fælles forforståelse af, hvad der måtte foregå på friskolen var så stor, at ingen var i tvivl om, hvad man var en del af som ”friskolemenneske”!

Da min kone og jeg i 1979 blev ansat som lærere i  Øster Jølby Friskole på Mors proklamerede vi, at vi ville melde os ud af folkekirken for at blive medlemmer i frimenighedskirken i byen. Meddelelsen blev fulgt op af bestyrelsesformanden for friskolen med bemærkningen om, at det havde vi såmænd ikke behøvet at spekulere på, for vi var allerede skrevet op som medlemmer. Også her viste forforståelsen sig mellem os ”tilflyttere” og friskoleforældrene – vi blev automatisk skrevet op til at deltage i byens kulturelle liv, inden vi næsten havde tænkt på det. Lad mig da nævne, at børnehaven i Øster Jølby alene blev oprettet af lærere fra byens friskole og efterskole. Lærere og forældre fra de samme 2 skoler var også repræsenteret i initativtager-gruppen til opførelsen af det nuværende ældrehjem i byen.

Den daværende skoleleder på Øster Jølby friskole, Tage Mejneke, blev noget rystet, da jeg snakkede med ham om, at der nok var behov for at holde klasseforældremøder også her i friskolen. Med det nære forhold og de mange berøringsflader, vi havde til børnenes forældre, så kunne forældrene jo bare sige til, hvis der var noget – sådan havde de da altid gjort, mente han. Men eftertænksomheden viste sig i Tages øjne, da jeg spurgte ham, hvor mange berøringsflader han havde til over halvdelen af skolens forældre, som boede i Nykøbing, øens hovedstad. Dagen efter – en dag 1981 – blev beslutningen taget: at Tage skulle meddele bestyrelsen, at de første planlagte klasseforældremøder i friskolens historie skulle afholdes.

Den grundfæstede forforståelse som en selvfølge hos friskoleforældrene om, hvilket fundament vores grundtvig/koldske friskole hvilede på, var begyndt af visne hen ! Før 1981 rakte forforståelsen for de frie skolers betydning i det danske samfund helt ind i folketing og ministerium. Mit efterskoleophold i 1963 kostede ikke mine forældre penge, og mine to højskoleophold var også gratisophold for mig. Men den forforståelse om de frie skolers hverdagsliv og betydning for samfundet findes ikke mere i ”de folkelige råd”. Derfor giver jeg skolelederen af Karby Friskole, Peter Berntsen, ret, når han i Friskolebladet nr. 19 af 23.10.2005 skriver:

”Der er simpelthen alt for mange politikere, der ikke ved en snus om friskoler, historikken, dagligdagen, økonomien, det grundtvig-koldske osv. osv. ……Det handler i virkeligheden ikke kun om kroner og ører (tilskud til forældrebetaling samt befordringsgodtgørelse). Det er en kulturkamp, der er gang i …….”

I samme artikel skriver Peter Berntsen, at, vi skal have politikerne ud på friskolerne, så de kan ”møde de forældre og lærere, der dagligt bærer friskoletanker og traditioner i en hverdag, der absolut ikke er problemfri takket være vores regerings mange tiltag”. Her mener jeg til gengæld, at det er et risikabelt tiltag Peter Berntsen er i gang med at fostre, at byde politikerne inden for i vore egne friskoler / friskolehjem. Jeg oplever nemlig, at forforståelsen af det grundtvig/koldske fundament, som friskoletanken hviler på, er minimal på friskolerne nu til dags ikke blot hos forældrene til børnene i friskolen, men også hos skolelederen og lærerne. 

Skulle I på nogle af friskolerne få besøg af de politikere, som Peter Berntsen forestiller sig måtte besøge jer, så tror jeg, at det vil blive svært for mange af jer at forklare noget om, hvad ”Den Grundtvig/Koldske Idéverden” indeholder. Og de politikere, som I har på besøg, vil have svært ved at forstå jer, fordi de mangler forforståelsen, for den folkelige kultur, som de frie skoler bygger sine skoletanker på. 

For mig blev 1981 et skelsættende år for de frie skoler, da vi efter dette år til stadighed må kæmpe for at forforståelsen for det dannelsesmæssige islæt, som findes inden for “de frie skoler”!

Hvis I så spørger mig, hvor meget jeg kan fortælle om Grundtvig og Kold, da bliver det ikke det helt store foredrag. Men det vil blive holdt med “hjertevarme” og begejstring for, hvad de to mennesker turde udrette i deres liv. Var jeg friskoleleder, så ville jeg sørge for, at mindst èn lærer på skolen tog diplomuddannelsen i  “De Frie Skolers Tradition og Pædagogik” . Vedkommende skulle løbende fortælle os andre om de forskellige moduler, så vi på den måde fik en fælles forståelse for, hvilke idealer vores skole baserede sin undervisning på. Dansk Friskoleforenig udbyder også en mængde kurser om De Frie Skolers hverdag.

Friskoleforeningens formål - ”at værne om hjemmenes ret og indflydelse i skolespørgsmål” - er aktuel som aldrig før. Så, hvad gør I på friskolen for at få “friskoleånden”  til at blomstre i jeres lokalsamfund !

Det er meget tankevækkende, når forstander Irene Stapel Melander fra Lunderskov Efterskole i ”Efterskolen” fortæller, at en stor del af eleverne dukker op med ”særlige behov”. Om dem siger Melander, at: ”Vi har egentlig ikke lyst til at have dem, kort og godt. Men de dukker jo op på skolerne, disse unge og også i samfundet, og måske afspejler de samfundet.”

Melander kom med udtalelsen på et møde, hvor efterskolefolk netop drøftede, hvad man gør med disse elever, som har ”særlige behov”. Det er rigtig godt, at der bliver sat fokus på disse elever, da de er enormt ressourcekrævende i forhold til almindelige elever.

I  samme referat fra mødet citeres psykolog Klaus Friis for, at de unges problemer med at tilpasse sig kommer af, at vi i vores opdragelse af vore børn forkæler dem alt for meget. Jeg mener, at det også skyldes, at samfundet stiller meget større krav til de unge; end det gjorde, da jeg var efterskoleelev i 1960. På det tidspunkt hed det sig, at: ”Kan man ikke blive andet, så kan man da blive bondemand, fabriksarbejder eller komme i mesterlære.” Og det kunne man den gang uanset, om man kunne læse, skrive eller regne. Men sådan er det jo ikke mere! Jo bedre, du er til dansk og regning, des nemmere har du ved at begå dig på arbejdsmarkedet – og det er rigtig svært, hvis du ikke kan mestre disse skolefag nogen lunde. Det ved de unge mennesker godt! Er der så noget at sige til, at nogle læse-, stave- eller regnesvage elever lader deres frustrationer gå ud over omgivelserne, når de nu ved, at de måske ikke kan få arbejde, når deres skoletid er slut.

Helt op i 1980´erne har det historisk set været sådan, at børnene gik ”i fædrenes spor”: arbejderbørn blev som voksen arbejdere, bønderbørn blev bønder osv. Nu kan børn vælge efter deres lyster, evner og færdigheder. De kan skifte til et helt andet arbejde, en helt anden livsform, end forældrenes. Når denne mulighed foreligger, så må de unge helt anderledes kende sig selv - deres personlighed, evner og færdigheder - end førhen. Det fører til, at de, i deres væremåde, bliver nødt til at være selvkredsende og selvoptagne, for at finde ud af, hvor de skal gå hen efter endt skolegang. Lærerne må meget mere aktivt støtte denne personlighedsafklaring end tidligere hos eleverne frem for at rynke på næsen af deres kvalmende, selvkredsende selvoptagethed! Deres ”umulige adfærd” kan være et tegn til lærerne om at få netop den hjælp.

For at imødekomme disse elever med ”særlige behov” – og mange flere – så kunne lærerne på den enkelte efterskole begynde med bevidst at delagtiggøre sig i hver enkelt elevs udforskning af sin personlighed allerede ved skoleårets begyndelse nemlig med en skolestart, som indeholder:

• Afklaring af forventninger
• Målsætning for skoleåret
• Samværsregler for et godt skolemiljø

Formålet med en sådan begyndelse er, at eleverne og lærerne i fællesskab formulerer visioner og mål med det kommende skoleår, så begge parter fra starten kommer tæt på hinanden og ved, hvad man vil med hinanden. Processen skal munde ud i, at den enkelte – uanset om man er elev eller lærer - bliver i stand til at motivere sig selv og de andre i at holde fast ved de hensigter og mål, der er blevet gennemarbejdet, forstået og godtaget af både eleverne og lærerne. Alle skal arbejde med, hvordan man styrker de ressourcer, som gør, at man har mod til at tage ansvaret for sit eget liv. Det er altså disse ressourcer, evner og færdigheder processen bl.a. skal hjælpe til med at få frem i lyset. Jeg tror også, at processen vil animere til, at mange får styrket livsmodet og handlekraften til at være sammen på en god måde i de kommende måneder. En af de centrale målsætninger er at ”oplive” hver enkelt elev til at tro på, at der også er brug for ham eller hende i vores samfundsliv efter endt skolegang.

I Friskolebladet, nr. 15-2004, formulerede jeg en procesbeskrivelse af, hvordan man kunne stille spørgsmål på en bestemt måde til en elev, der i sin væremåde havde opført sig formastelig - fuldstændig uacceptabel – i en bestemt situation.

Fremgangsmåden skulle ses som et modsvar til Arne Ørtveds betragtninger i artiklen, ”At begynde forfra” (Friskolebladet nr.14-2004). Her slår han et slag for, at et barn skal gives mulighed for at starte forfra, hvis det har opført sig uacceptabelt i en situation. For ikke at fordreje hans tekst, citerer jeg, hvad der står i artiklen:

“I Skolen er det så vigtigt, at barnet får mulighed for at begynde forfra. At læreren er i stand til at glemme. Det drejer sig ikke blot om at slå en streg over det, som eleven så formasteligt har gjort, men om helt at glemme det. Desværre har lærerne en forbandet god hukommelse.”

Min procesbeskrivelse i Friskolebladet skal ses på baggrund af, at vi som pædagoger også skal se situationen som en mulighed for at få eleven til at filosofere over sin formastelige handling. Herved kan vi være elevens sparringspartner, så barnet kan uddrage nogle erfaringer af sin handling , som han netop kan bruge til at starte forfra på en mere konstruktiv måde.

Essensen i Ørtveds svar til mig er, at eleven kan nøjes med at give en undskyldning, og så starte forfra på egen hånd. Der skal ikke evalueres eller (som jeg vil have det til at være) filosoferes med eleven over det uacceptable i barnets handling, mener Ørtved, for så bliver det helt uudholdeligt for barnet. Eleven er jo belastet nok i forvejen, når det skal have proppet en masse lærdom ind i hovedet, skriver han.

NEJ det bliver ikke uudholdeligt for barnet, idet undervisning samt dannelse af eleven skal gribes an på forskellig måde, selv om det er to sider af samme sag. Som lærere skal vi hjælpe og lære børnene at pille en situation fra hinanden og sætte brikkerne sammen igen på en anden måde ved måske også at skifte nogle af brikkerne ud med nye.

Det er rigtigt, når Laust Riis-Søndergaard på ”De fynske friskolers efterårsmøde” understreger vigtigheden af, at skolerne skal styrke børnenes identitetsdannelse, så de kender sig selv og kan lytte og møde det fremmede - og forlade skolen med livsmod og virketrang.

Jo, børn kan godt starte forfra på egen hånd; men kan de så nå, som Laust ønsker det, at blive dannet til at forlade skolen med livsmod og virkelyst ? Det sker næppe, hvis vi lærere ikke påtager os ansvaret, at ”bøvle” med børnene for at få dem at forstå, at tingene kan gøres anderledes, end det, de er vant til at gøre. !!

Ellers skal børnene og vi, voksne, først og fremmest være sammen som mennesker af kød og blod i det daglige. Vi skal arbejde, danse, lege, drille, more os og være alvorlige sammen. Som voksne skal vi først og fremmest  være mennesker sammen med menneskebørnene – oplives og lære af hinanden; men siden er der også brug for os som pædagoger!

 Ægte gensidighed bygger på ægte uafhængighed af andre mennesker. Der må ikke være nogen som:

• bestemmer over dig
• du er afhængig af
• du føler, er afhængig af dig.

Sejren over en selv kommer før at sejre sammen med andre. Det kan man sammenligne med, at man skal være barn, før man bliver voksen.

Det vigtigste i forhold til andre er, hvem du er. De efterfølgende anvisninger kan hjælpe dig på vej, når du ønsker at arbejde med din personlighed.

1.  En enkelt måde at lære sig selv at kende på er at skabe overensstemmelse mellem:

• Identitet
• Værdier
• Overbevisninger
• Mål
• Strategier
• Adfærd

2.  Vær nysgerrig og ha` mod til at foretage “et mønsterskift”, hvor du bevidst forandrer dine vaner, tænkemåder og handlinger. De fleste mønsterskift i vores personlige væremåde foregår ubevidst og over en længere perode. Det sker alt efter hvilke tildragelser, vi kommer ud for i vores hverdag. Når det nu foregår ubevidst, så er det jo ikke sikkert, at du opnår den mest tilfredsstillende personlighed på den måde. - Du mærker det ved, at du bliver utilfreds med dig selv - . Men det kan du, på ethvert tidspunkt i dit liv, foregribe ved at arbejde bevidst med punkterne i afsnit 1. Jeg arbejder selv ud fra disse punkter, når en person ønsker at få sin personlighed styrket ved, at han bruger mig som terapeut.

3.  Du kan bevidst vælge at være i indflydelsesfæren og være ansvarlig for at sætte personlige mål og udforme strategier til at nå disse.

4.  Det gælder om at få solide indsigter i egne og anders opfattelser af begivenhederne. Derfor kan det være en god idé at slette spørgeordet “hvorfor” fra dit sprogbrug og benytte dig af de andre “hv-ord” i stedet som f. eks.:

• Hvordan kan det være -
• Hvorfra har vi fået den opfattelse -
• Hvad er det, der gør -
• Hvilke synspunkter har du -

Du kan også bruge spørgesætninger som: Jeg underer mig over –. I hvilken anledning –. På hvad måde –.

Ved vi, hvem vi er, og handler ud fra den person, vi ønsker at leve op til, så har vi gjort et godt stykke arbejde for at nå der til. Og det belønnes ved, at vi kan indgå i forpligtende fællesskaber med hinanden til gavn og glæde for os alle.

Dine værdier er drevkraften i det, du gør. De repræsenterer det, du tror på, og som er vigtig at opnå - eller undgå - i dit liv. Hvis der ikke er nogle positive værdier i din livsstil, så er der heller ikke noget, der driver dig til at holde fast i livsstilen og føre den ud i handlinger i din dagligdag. Dine værdier er også en reference, som du anvender, til at vurdere dine egne og andre menneskers handlinger ud fra.

Som regel tænker vi ikke på, hvilke værdier, vi bærer rundt på. De ligger som ubevidste kodeks for vores måde at opføre os på.

For at blive klar over, hvorfor du går efter bestemte ønsker i dit liv, må du bevidstgøre de tilhørende værdier i disse ønsker. Således kan du i bred almindelighed finde de værdier, der ligger til grund for det liv, du ønsker at leve. Men du kan også dele dem op i livs-områder som: familie, parforhold, arbejde og frtid.

Her er nogle værdikriterier, som en person har for venskab:

• respekt
• ærlighed
• gensidig tillid
• fælles interesser
• humor
• omsorg

Når han synes, at et venskab er rigtig godt, så er det fordi, hans værdier for venskab - de oven stående - er opfyldte. Ved at arbejde med dine værdier, finder du ud af, hvad der f. eks. skal til, for at du bliver tilfreds med et bestemt job. Det er jo godt at vide, inden du søger jobbet; men også når du vælger studieområder, der kan føre til, at du søger jobbet på et tidspunkt i dit karriereforløb. Det bør nævnes, at det kan være ekstremt vanskeligt for nogle personer, at arbejde med egne værdier uden at have en coach til at hjælpe sig.

Vi kan dele fremgangsmåden ind i 3 afsint, når vi ønsker at finde værdierne bag vores personlige væremåde:

1. Afklaring: Her skal vi sætte værdiladede ord på, hvad vi mener, der kendetegner vores personlighed - jævnfør de ovennævnte værdier for venskab.
2. Fordybelse: Her spørger vi ind til hver af de fundne ord/værdier for at finde ud af, hvorfor netop den værdi er vigtig.
3. Prioritering af værdierne: Her prioriterer vi værdierne i rækkefølge med de vigtigste først og de mindre vigtige sidst.

Ad 1.: Afklaring

For at finde dine værdier, starter du med en brainstorm. Her skal du stile efter at finde 10 til 15 værdier, som du lister op. Du sammenligner nu ordene med hinanden og koger listen ned til at omfatte de 8 mest værdiladede udtryk. - Der vil altid være nogle værdi-ord, som kan supplere hinanden, så de kan skrives i et enkelt ord -. Du vil opdage, at de resterende værdier vil indeholde nogle meget stærke kriterier, fordi du netop har indskrænket dem til at være indeholdt i disse få otte ord.

Ad 2.: Fordybelse

Efter du har kogt listen ned til ca. 8 værdier, tager du hver enkelt ord og finder ud af, hvorfor det er en vigtig værdi for dig. Det vil altid være godt at nedskrive flere eksempler - mindst to - på vigtigheden af værdien, for at man kan se det fra forskellige vinkler. Her er et eksempel på analyse af en værdi:

En persons ærlighed -Vigtigheden af værdien er, at: 

1.  man kan stole på, hvad personen siger.
2. man respekterer personens væremåde.
3. personen skaber tryghed omkring sig.

Når du på den måde har gennemgået din liste af værdier, så har du et klart billede af, hvad hver enkelt værdi betyder for dig.

Ad. 3.: Prioritering

Nu kan du begynde at prioritere dine ord af værdier på din liste i rækkefælge alt efter hvor vigtige, de er for dig. Skriv den vigtigste værdi øverst og slut med den laveste. Start med at lave rækkefølgen ud fra et hurtigt skøn og gå derefter grundigere til værks. Det er vigtigt, at du vælger sådan, at ingen af værdierne har samme prioritering. Når du tvinges til at vælge den ene værdi frem for den anden, vil du få nuancerne med i dine overvejleser.

Lav undersøgelsen sammen med en person, du kender godt

Det giver gode indsigter, når I sammen begynder at jonglerer med værdi-ordene på hver jeres hierakiliste. I vil finde ud af den betydning, det har, at prioritere listen med de vigtigste værdier øverst. Måske bliver det rigtig spændende, hvis I inspirerer hinanden til at bytte visse værdier ud med nogle helt andre.

Når du sådan har arbejdet med dine værdier, vil du bestemt opleve, at dine forventninger til livet er blevet sat i relief, så du føler, at du har langt mere indflydelse på de ting, der sker, i din hverdag.

Som “Psykologisk Terapeut” vil jeg give Mogens Pahuus - docent i filosofi/videnskabsteori - ret i, at flere og flere mennesker går i psykologisk terapi for at blive klogere på sig selv. Men de mennesker, der tør udfordre sig selv, vil også blive klogere på tiden og komme til at præge den som en slags moderne filosoffer. Det er essensen i det, han skrev i sin artikel, “Filosoffer fødes hos psykologen”, og som man finder i Politiken d. 17. juni 1998. Han skriver:

De (som opsøger psykologen) vil søge nogle svar, og jeg tror, at det i langt højere grad er sådanne åbne mennesker, som fremover kommer til at præge vores opfattelse af begreber som lykke end filosofferne . De mennesker søger vejen til det gode liv - en aktiv og åben tilværelse.

Mogens Pahuus peger dog på, at denne selvrealisering kan gribes forkert an ved, at man kun vender sig mod sig selv for at finde svarene på den  gode og rigtige tilværelse. Så den brugbare selvrealisering forekommer kun, mener han, når man åbner sig og sætter sig selv i forhold til andre mennesker - sin familie og til dem, man er sammen med i sin fritid og på sit arbejde.

For at blive klogere på sig selv og “få nogle svar“, så er der tre ting, man hele tiden skal opdatere i forhold til sine tanker, følelser og handlinger:

1. Hvilke erfaringer kan jeg uddrage af mit hidtidige liv, og hvad kan disse erfaringer så bruges til.
2. Hvilke ressourcer af sevværd, selvtillid, mod og munterhed har jeg at trække på.
3. Hvad er mine stærke og svage sider, og hvordan kan jeg udnytte dem best muligt.

Det er disse ovenstående punkter, de fleste mennesker går i psykologisk terapi for at få indsigt i. De er grundpillerne i de målsætningsstrateiger, man udformer hos terapeuten for at realisere “det gode liv”.

Hele dette selvrealiserings-arbejde skal ses i forhold til, hvordan dine medmennesker vil reagere på den person, du gerne vil være. Når du ønsker at være aktiv og skabe noget sammen med andre, så skal din personlighed jo også omfatte de færdigheder og ressourcer, som gør, at du på en givtig måde kan indgå i sociale sammenhænge. Kort og godt er det bedst for dig, at du har indsigt i - og ressorucer til at være dig selv. Først da vil du have overskud til at være noget for andre - en åben og aktiv person.

I artiklen “At Leve i Nuet” beskriver jeg, hvordan du kan være i Nuet på en givtig måde. Jeg pointerer, at du har en god følelse med Nuet, når du har et afklaret forhold til din fortid og til, hvad du vil lave i din fremtid.

Dog er det sådan, at vi aldrig opnår at få et helt afklaret forhold til vors fortid og fremtid; men vi stræber hele tiden efter at opnå det. Vores stræben efter at være i harmoni med Nuet er derfor en dynamisk proces, som vi hele tiden må arbejde med for at nærme os den harmoniske tilstand.

Der kan være mange negative begivenheder i din fortid, som kan hindre dig i at gøre det, du gerne vil i din hverdag - det kan være bestemmende for, hvad du mener, du kan realisere i din fremtid. Således kan din oplevelse af Nuet være præget af stress og utilstrækkelighed,  der virker hæmmende på din karriereudvikling.

Derfor skal du gøre et arbejde for, at dine negative oplevelser ikke er til stede som mørke og truende skyer i din hverdag - i Nuet. Det sker ved, at du “går ind” i de negative begivenheder og finder ud af:

• hvad der egentlig skete
• hvordan det kan være, at det skete, og
• hvilke erfaringer kan du få ud af hændelsesforløbet

Tilsyneladende kan du ikke bruge de negative erfaringer til noget positivt her og nu. Det er også derfor, at mange mennesker ønsker at glemme deres dårlige oplevelser, fordi de er for belastende at tænke på. Men som psykologisk terapeut oplever jeg, at alle erfaringer, du kan “trække ud” af dine fortidige oplevelser - uanset deres karakterer - kan bruges til noget positivt. De kan nemlig bruges som en del af vurderingsgrundlaget for, hvad du vil gøre - og ikke gøre.

Når du har arbejdet så meget med en negativ begivenhed, at du har “trukket” anvendelige erfaringer ud af den, da vil du opleve, at de tungsindige følelser omkring hændelsen forsivnder fra Nuet - fra din hverdag.

Hvordan du skal arbejde med din fortid, så den styrker harmonien i Nuet, kan du læse om på min hjemmeside: www.nlp-2000.dk . Det er ikke ualmindeligt, at du ikke selv kan klare at arbejde med de meste problematiserede begivenheder i dit liv. Om så skulle være, anbefaler jeg på det kraftigste, at du søger hjælp hos en terapeut.

Jeg har svært ved at være til stede i Nuet.  Jeg vil være mere nærværende, når jeg er sammen med mine børn. Hvorfor føler jeg, at jeg altid er et andet sted i Nuet end her, hvor jeg er? Sådan har de fleste af os eet eller andet besvær med at være i Nuet - at være helt og fuldt til stede, hvor tingene foregår. Men hvad skal der så til, for at vi kan få et kvalitetsfyldt nu, hvor vi oplever nærvær i livet?

Vi skal vide, at Nuet ikke er noget stationært og blivende, men Nuet er på “evig rejse” ind i fremtiden. For eksempel er hvert ord, jeg skriver lige nu,  formuleret i et nyt nu. De tanker og følelser, jeg har, om at skrive det, jeg lige har skrevet, danner baggrund for det, jeg er i færd med at skrive nu. Så allerede nu kan du begynde at fornemme og regne ud, hvad Nuet er for en størrelse.

Man kan sammeligne Nuet med et kar på vores personlige tidslinje. Karret står i Nuet på din tidslinje, og her bliver det hele tiden fyldt op af din fortid og din fremtid: De tanker og følelser, du har om det, du har oplevet i din fortid, påvirker din nuværende personlige tilstand og velvære. Men din nuværende tilstand og velvære er også påvirket af, hvordan du tænker på din fremtid. Det giver dig f. eks. tryghed og energi til din handlekraft, når du ved, hvor du vil hen i din fremtid. Din fortid og din fremtid fylder hele tiden livgivende vand i det kar, som udgør dit “Nu”!

For at du synes, det er rart at være til stede i Nuet, så må - og skal - din fortid og din fremtid være i indbyrdes harmoni med hinanden. Harmonien opstår ved:

1. At du får fjernet alle dine skeletter og mørke skygger i din fortid,  så de bliver transformeret til erfaringer, som du kan bruge bruge her og nu til at højne din livskvalitet.
2. At du formulerer klare, realistiske og kvalitetsfulde mål i din fremtid. Mål, som du også har lavet en strategi for at indfri, og ved, hvornår du vil begynde at afvikle strategien: “Om ikke nu, hvornår så?”

 - Så det kan være, at du har et arbejde, der skal gøres !

“I informationstidsalderen har livet ingen kapitler eller skabe. Man kan ikke lægge noget bag sig, og man har ingen steder at skjule sine skeletter. Ens fortid er også ens fremtid.” Sådan skriver Thomas Friedman fra New York Times i en artikel  i Politiken d.  3. juli 2007 med overskriften ”Blogosfæren. Et elektronisk rygte varer evigt” (oversat af Mette Skodborg).

Mere og mere af det, vi siger og gør, vil ende på internettet som digitale fingeraftryk, der aldrig vil blive udvisket. Dvs., at en stor del af ens fortid altid vil være tilgængelig for ethvert menneske ligegyldigt, hvor han befinder sig i verden.

Hidtil har vi mennnesker fået lov til at gøre noget, som vi senere kunne fortryde. Vi kunne “smide tingene væk” og  lave om på vores CV, så det passede til den livsopfattelse, vi havde nu. Det, som andre skrev om os, og som vi senere hen ikke synes passede på vores personlighed, blev brændt eller gemt hen i skuffer og skabe som fortidig historie, alle efterhånden glemte. I 1970`erne kunne du således selv bestemme, hvad folk skulle huske fra din fortid. Men sådan er det ikke længere!

Skriver jeg mit navn, “Anders Skovby”, som søgeord på internettet, så dukker der ca. 25 titler op indeholdende mit navn. Og ikke noget af det kan fjernes af mig, fordi andre har “lagt” det ud på nettet - det kan komme til af ligge der og blive læst af andre til evig tid.

Når andre læser gamle ting om mig på nettet, så vil de identifisere det med den person, jeg er, her og nu, selv om jeg har forandret mig i de 10 år, der er gået siden, det skrevne blev lagt på nettet. På den måde bliver det, du har bedrevet, i din fortid også en del af din fremtid, fordi folk altid vil bedømme dig ud fra det, de læser på nettet.

Jeg bedømmer jo også andre ud fra det, jeg læser på nettet: Hvis jeg vil afgøre, om jeg vil høre et foredrag på universitetet, ud fra en interessant titel på foredraget, så kigger jeg da lige på nettet for at undersøge nærmere, hvem foredragsholderen er og for at se, hvad han ellers har bedrevet af andre ting. Under min ransagning kan der godt komme gamle oplysninger frem, som påvirker min afgørelse til,  at det bliver “et nej”. Foredragsholderen kan jo synes, at disse oplysninger om ham for længst er forældede; men jeg tager dem for gyldige, fordi jeg ikke kender hans nuværende synspunkter.

Jeg synes selv, at det er spændende, positivt og udfordrende, at mit liv på internettet ingen begyndelse og ingen ende har: min fortid, min nutid og min fremtid spiller kegler med hinanden. Søger jeg et job, vil en moderne arbejdsgiver lave en Googlesøgning på mig, inden han overhovedet koncentrerer sig om min ansøgning. Det udfordrer mig til at finde ud af, hvem jeg er, hvilke værdier, jeg lever efter, og hvordan jeg vil fremstå i verden som det unikke menneske, jeg ønsker at være.

Thomas Friedman siger: “Flere mennesker end nogen  sinde før vil vide, hvad du gør - og ikke gør.” Det bør man lige spekulere noget over, inden man gør noget!