Undervisnings-miljøprisen 2006
fredag, 13. april 2007Tillykke Ollerup!
Den Frie Lærerskole i Ollerup har fået Undervisningsmiljøprisen 2006
Da jeg vender hjem fra Ollerupkurset den 30 april 2007, læser jeg i Magisterbladet nr. 6-2007, at Den Frie Lærerskole har fået overrakt Undervisningsmiljøprisen 2006 af Bertel Haarder. Og jeg må tilstå: Hvem andre end lærerskolen skulle være værdig til at få prisen?
Artiklens forfatter, Rie Nielsen skriver bl.a.:
“Det tager kun et øjeblik at fornemme, at Den Frie Lærerskole i Ollerup er en anderledes skole: Meget anderledes. …
Det, der gør miljøet unikt, er uden tvivl fællesskabet. Ud over den daglige fælles frokost, der varer en hel time, giver det også miljøet bonus, at cirka 180 af de 240 studerende bor på skolen eller i nærområdet. Det betyder, at skolen bliver et hjem for de studerende, der også meget ofte er sammen om aftenen og i weekenderne. …
Skolens studiemiljø er ud over undervisnings- og bofællesskab også forankret i en gennemført medbestemmelse. … Stormødet tæller alle på skolen. Her er studerende og lærerne lige. End ikke forstanderen har mere at skulle have sagt end nogen anden. Stormødet kan blande sig i alt. Mindre og større ting. Det vedtager og forkaster for eksempel undervisningsbudget, der er i størrelsesordenen over en halv million kr. årligt.”
Jeg må med overraskende glæde sande, at det sprudlende og medrivende engagement, der trives inden for murene på Lærerskolen både fra lærernes og elevernes side er fuldt på højde med det, der foregik i ”de gode gamle dage”, som f. eks. sidst i tresserne. I de år var jeg som elev med i en forandring på skolen, hvor hele elevflokkens engagement i skolens trivsel også blev til medansvarlighed i dens udvikling.
En elev, Andreas Åbling, samlede en gruppe medstuderende, der satte hele byggeriet på ”Toften” i gang, da også familier med børn skulle kunne bo på skolen. Elevflokken udvidede sig til det dobbelte, og samtidig blev Fortet og Spisesalen bygget.
Gamle højskolemæssige traditioner gik til grunde under vores revolutionære udformning af undervisningsplaner, der indeholdt moderne undervisningsmetoder, som den gang omfattede fagsamlæsning, projektarbejde og gruppearbejde. Det gik ud over den fælles morgen- og aftenspisning samt den obligatoriske morgensang. Jo, Vilhelm Nielsen og Flemming Tranæs havde hver for sig nok at se til i deres periode som forstander.
Efter 12 års fravær begyndte jeg for et par år siden på Pædagogisk Diplomuddannelse på skolen. Da jeg nu skulle besøge skolen igen, var jeg meget spændt på, om den gamle dynamik, som jeg som elev holdt så meget af, stadig fandtes: Og sandelig! Dynamikken strømmede mig i møde ved gensynet med lærerskolen, men bare i et kompetent moderne tilsnit. Dette tilsnit bliver forklaret sådan i Rie Nielsens artikel af skolens nuværende leder, Thorstein Balle:
“Hos os gennemgår de studerende en personlig udvikling, så de kan blive selvreflekterende og fællesskabsorienterede medborgere i det samfund, de skal ud i.”
Thorsteins udtalelse falder fint i tråd med de 6 værdiudsagn, som man kan finde på lærerskolens hjemmeside. Udsagnene danner rammen for skolens pædagogiske virksomhed. Jeg synes, at de er så godt formulerede, at de fortjener at blive almindelig kendt. Om ikke andet, så kan de være til inspiration for andre frie skoler, som skulle overveje deres betydning i den danske skoleverden. Her er de da, lærerskolens 6 værdiudsagn, som er inspireret af ”den grundtvig-koldske skoletænkning”:
- Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole skal udvikle de studerende menneskeligt, fagligt og pædagogisk, så de bliver egnede til at undervise og medleve på skoler inden for den frie skoletradition.
- Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole skal skabe forståelse og respekt for et menneskesyn, der betragter ethvert menneske som unikt, åbent for mange udviklingsmuligheder og ubetinget værdifuldt.
- Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole skal skabe forståelse og respekt for et læringssyn, der understreger vekselvirkningen mellem lærer og elev og mellem viden og livserfaring.
- Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole skal vægte helhed, sammenhæng og mening.
- Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole skal gennem praksis give de studerende forståelse for begreberne folkelighed, folkestyre og det fælles bedste.
- Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole skal være en højst personlig sag, men ikke et individuelt projekt. Den er noget, man kun kan gøre sammen med andre.
I vores moderne tid, hvor politikere – og mange forældre - i bund og grund mener, at lærernes fornemmeste opgave er, at undervise børnene fra 1. klasse og opefter i at få et rigtig flot afgangsbevis, så de kan blive samfundsnyttige borgere, er det værd at kigge på, hvad lærerskolen mere får ud af ”det grundtvig-koldske skolesyn”. Der står bl.a.:
“Skolens undervisning skal være livsoplysning. Det betyder, at undervisningen skal sigte på elevernes liv her og nu - og ikke på et fremtidigt erhverv eller en fremtidig uddannelse. Det er hele hensigten, at eleverne gennem undervisningen skal blive klogere på, hvad der er meningen med deres liv. ”
Så, det bliver et noget tyndt ”liv her og nu” som det vigtigste af skolegangen, hvis det kun går ud på, om eleverne opfører sig normalt og følger opmærksomt med i timerne, så de kan få et hæderligt afgangsbevis.
Ovenstående vidner om, at Den Frie Lærerskole i sin pædagogik og undervisningsform har udviklet sig med tidens strømninger. Moderniteten klæder den gamle frie skole. Jeg oplever at visionen og stræbsomheden efter at uddanne ”autentiske lærere” til de frie skoler er glødende. Så – endnu engang - tillykke med Undervisningsmiljøprisen 2006. En pris, som Den Frie Lærerskole lever op til!
Anders Skovby