Anders Skovbys weblog

I Friskolebladet nr. 12 af 17. august 2005, skriver jeg om, at det pædagogiske personale i de grundtvig/koldske skoler må være i stand til at holde et foredrag om Grundtvig og Kolds skolesyn. Det burde være mindstemålet for deres viden om ”De frie skolers tradition og pædagogik”.  For, som jeg udtrykte det i artiklen, så er det ikke længere nok at formulere værdigrundlaget for jer selv og for omverdenen som: 

”På vores skole har vi morgensang med morgenbøn, og så fortæller vi i øvrigt af karsken bælg for eleverne. Det grundtvig/koldske er ikke noget, vi snakker så meget om på vores skole, for vi udlever det jo i vores hverdag gennem vores måde at holde skole på. Så kom og vær med og oplev det !”

Kig på jeres formålsformulering for friskolen på den hjemmeside, I har på nettet. Formuleringen på de fleste friskolers hjemmesider, jeg har set på, er - set med nutidens øjne - lige så troskyldigt formuleret som den, jeg har beskrevet oven for. Indholdet er sandelig ikke intetsigende og kunne være fuldgyldigt for en skole for 30 år siden. Både lærerne og forældrene på den enkelte friskole havde den gang en tilstrækkelig forforståelse om ”det grundtvigske dannelsesideal” til, at der ikke blev stillet nævneværdige og kritiske spørgsmål fra forældrene om det, der foregik på skolen. Vi var jo alle opdraget i den grundtvigianistiske ånd. Vi kom sammen i alvor og leg i lokalsamfundet.

Især friskolefolkene – lærerne og forældrene – var et udpræget aktiv inden for lokalsamfundets kulturaktiviteter. Jeg var lærer i Trunderup Friskole på Midtfyn i 1970`erne. Her var skolen det kulturelle samlingspunkt for landsbyen, og næsten alle børnene var som en selvfølge elever på skolen. I vinterhalvåret havde skolen mindst et kulturelt arrangement om måneden. Rent privat blev min kone og jeg hurtigt optaget i forældrenes forskellige selskabelige samværsformer. Var vi f. eks. ikke med til børnenes konfirmationer, så var vi med til efterkonfirmationerne.

Det vigtigste forældreaktiv på friskolen, og som havde noget med undervisningen at gøre, var den årlige forældredag. Planlagte forældresamtaler var sjældne, for vi havde jo rigeligt med tid til at snakke med forældrene om børnenes ve og vel i andre sammenhænge uden for skolen. Forældrene og vi lærere vidste at Egelund, skolelederen, jo var ”skolens sjæl”.  Han opretholdt harmonien i og omkring skolen ved at være en lyttende, spørgende og eftertænksom leder både over for lærerne, bestyrelsen og forældende. Lærernes og forældrenes fælles forforståelse af, hvad der måtte foregå på friskolen var så stor, at ingen var i tvivl om, hvad man var en del af som ”friskolemenneske”!

Da min kone og jeg i 1979 blev ansat som lærere i  Øster Jølby Friskole på Mors proklamerede vi, at vi ville melde os ud af folkekirken for at blive medlemmer i frimenighedskirken i byen. Meddelelsen blev fulgt op af bestyrelsesformanden for friskolen med bemærkningen om, at det havde vi såmænd ikke behøvet at spekulere på, for vi var allerede skrevet op som medlemmer. Også her viste forforståelsen sig mellem os ”tilflyttere” og friskoleforældrene – vi blev automatisk skrevet op til at deltage i byens kulturelle liv, inden vi næsten havde tænkt på det. Lad mig da nævne, at børnehaven i Øster Jølby alene blev oprettet af lærere fra byens friskole og efterskole. Lærere og forældre fra de samme 2 skoler var også repræsenteret i initativtager-gruppen til opførelsen af det nuværende ældrehjem i byen.

Den daværende skoleleder på Øster Jølby friskole, Tage Mejneke, blev noget rystet, da jeg snakkede med ham om, at der nok var behov for at holde klasseforældremøder også her i friskolen. Med det nære forhold og de mange berøringsflader, vi havde til børnenes forældre, så kunne forældrene jo bare sige til, hvis der var noget – sådan havde de da altid gjort, mente han. Men eftertænksomheden viste sig i Tages øjne, da jeg spurgte ham, hvor mange berøringsflader han havde til over halvdelen af skolens forældre, som boede i Nykøbing, øens hovedstad. Dagen efter – en dag 1981 – blev beslutningen taget: at Tage skulle meddele bestyrelsen, at de første planlagte klasseforældremøder i friskolens historie skulle afholdes.

Den grundfæstede forforståelse som en selvfølge hos friskoleforældrene om, hvilket fundament vores grundtvig/koldske friskole hvilede på, var begyndt af visne hen ! Før 1981 rakte forforståelsen for de frie skolers betydning i det danske samfund helt ind i folketing og ministerium. Mit efterskoleophold i 1963 kostede ikke mine forældre penge, og mine to højskoleophold var også gratisophold for mig. Men den forforståelse om de frie skolers hverdagsliv og betydning for samfundet findes ikke mere i ”de folkelige råd”. Derfor giver jeg skolelederen af Karby Friskole, Peter Berntsen, ret, når han i Friskolebladet nr. 19 af 23.10.2005 skriver:

”Der er simpelthen alt for mange politikere, der ikke ved en snus om friskoler, historikken, dagligdagen, økonomien, det grundtvig-koldske osv. osv. ……Det handler i virkeligheden ikke kun om kroner og ører (tilskud til forældrebetaling samt befordringsgodtgørelse). Det er en kulturkamp, der er gang i …….”

I samme artikel skriver Peter Berntsen, at, vi skal have politikerne ud på friskolerne, så de kan ”møde de forældre og lærere, der dagligt bærer friskoletanker og traditioner i en hverdag, der absolut ikke er problemfri takket være vores regerings mange tiltag”. Her mener jeg til gengæld, at det er et risikabelt tiltag Peter Berntsen er i gang med at fostre, at byde politikerne inden for i vore egne friskoler / friskolehjem. Jeg oplever nemlig, at forforståelsen af det grundtvig/koldske fundament, som friskoletanken hviler på, er minimal på friskolerne nu til dags ikke blot hos forældrene til børnene i friskolen, men også hos skolelederen og lærerne. 

Skulle I på nogle af friskolerne få besøg af de politikere, som Peter Berntsen forestiller sig måtte besøge jer, så tror jeg, at det vil blive svært for mange af jer at forklare noget om, hvad ”Den Grundtvig/Koldske Idéverden” indeholder. Og de politikere, som I har på besøg, vil have svært ved at forstå jer, fordi de mangler forforståelsen, for den folkelige kultur, som de frie skoler bygger sine skoletanker på. 

For mig blev 1981 et skelsættende år for de frie skoler, da vi efter dette år til stadighed må kæmpe for at forforståelsen for det dannelsesmæssige islæt, som findes inden for “de frie skoler”!

Hvis I så spørger mig, hvor meget jeg kan fortælle om Grundtvig og Kold, da bliver det ikke det helt store foredrag. Men det vil blive holdt med “hjertevarme” og begejstring for, hvad de to mennesker turde udrette i deres liv. Var jeg friskoleleder, så ville jeg sørge for, at mindst èn lærer på skolen tog diplomuddannelsen i  “De Frie Skolers Tradition og Pædagogik” . Vedkommende skulle løbende fortælle os andre om de forskellige moduler, så vi på den måde fik en fælles forståelse for, hvilke idealer vores skole baserede sin undervisning på. Dansk Friskoleforenig udbyder også en mængde kurser om De Frie Skolers hverdag.

Friskoleforeningens formål - ”at værne om hjemmenes ret og indflydelse i skolespørgsmål” - er aktuel som aldrig før. Så, hvad gør I på friskolen for at få “friskoleånden”  til at blomstre i jeres lokalsamfund !