Dine værdier er drevkraften i det, du gør. De repræsenterer det, du tror på, og som er vigtig at opnå - eller undgå - i dit liv. Hvis der ikke er nogle positive værdier i din livsstil, så er der heller ikke noget, der driver dig til at holde fast i livsstilen og føre den ud i handlinger i din dagligdag. Dine værdier er også en reference, som du anvender, til at vurdere dine egne og andre menneskers handlinger ud fra.
Som regel tænker vi ikke på, hvilke værdier, vi bærer rundt på. De ligger som ubevidste kodeks for vores måde at opføre os på.
For at blive klar over, hvorfor du går efter bestemte ønsker i dit liv, må du bevidstgøre de tilhørende værdier i disse ønsker. Således kan du i bred almindelighed finde de værdier, der ligger til grund for det liv, du ønsker at leve. Men du kan også dele dem op i livs-områder som: familie, parforhold, arbejde og frtid.
Her er nogle værdikriterier, som en person har for venskab:
- respekt
- ærlighed
- gensidig tillid
- fælles interesser
- humor
- omsorg
Når han synes, at et venskab er rigtig godt, så er det fordi, hans værdier for venskab - de oven stående - er opfyldte. Ved at arbejde med dine værdier, finder du ud af, hvad der f. eks. skal til, for at du bliver tilfreds med et bestemt job. Det er jo godt at vide, inden du søger jobbet; men også når du vælger studieområder, der kan føre til, at du søger jobbet på et tidspunkt i dit karriereforløb. Det bør nævnes, at det kan være ekstremt vanskeligt for nogle personer, at arbejde med egne værdier uden at have en coach til at hjælpe sig.
Vi kan dele fremgangsmåden ind i 3 afsint, når vi ønsker at finde værdierne bag vores personlige væremåde:
- Afklaring: Her skal vi sætte værdiladede ord på, hvad vi mener, der kendetegner vores personlighed - jævnfør de ovennævnte værdier for venskab.
- Fordybelse: Her spørger vi ind til hver af de fundne ord/værdier for at finde ud af, hvorfor netop den værdi er vigtig.
- Prioritering af værdierne: Her prioriterer vi værdierne i rækkefølge med de vigtigste først og de mindre vigtige sidst.
Ad 1.: Afklaring
For at finde dine værdier, starter du med en brainstorm. Her skal du stile efter at finde 10 til 15 værdier, som du lister op. Du sammenligner nu ordene med hinanden og koger listen ned til at omfatte de 8 mest værdiladede udtryk. - Der vil altid være nogle værdi-ord, som kan supplere hinanden, så de kan skrives i et enkelt ord -. Du vil opdage, at de resterende værdier vil indeholde nogle meget stærke kriterier, fordi du netop har indskrænket dem til at være indeholdt i disse få otte ord.
Ad 2.: Fordybelse
Efter du har kogt listen ned til ca. 8 værdier, tager du hver enkelt ord og finder ud af, hvorfor det er en vigtig værdi for dig. Det vil altid være godt at nedskrive flere eksempler - mindst to - på vigtigheden af værdien, for at man kan se det fra forskellige vinkler. Her er et eksempel på analyse af en værdi:
En persons ærlighed -Vigtigheden af værdien er, at:
- man kan stole på, hvad personen siger.
- man respekterer personens væremåde.
- personen skaber tryghed omkring sig.
Når du på den måde har gennemgået din liste af værdier, så har du et klart billede af, hvad hver enkelt værdi betyder for dig.
Ad. 3.: Prioritering
Nu kan du begynde at prioritere dine ord af værdier på din liste i rækkefælge alt efter hvor vigtige, de er for dig. Skriv den vigtigste værdi øverst og slut med den laveste. Start med at lave rækkefølgen ud fra et hurtigt skøn og gå derefter grundigere til værks. Det er vigtigt, at du vælger sådan, at ingen af værdierne har samme prioritering. Når du tvinges til at vælge den ene værdi frem for den anden, vil du få nuancerne med i dine overvejleser.
Lav undersøgelsen sammen med en person, du kender godt
Det giver gode indsigter, når I sammen begynder at jonglerer med værdi-ordene på hver jeres hierakiliste. I vil finde ud af den betydning, det har, at prioritere listen med de vigtigste værdier øverst. Måske bliver det rigtig spændende, hvis I inspirerer hinanden til at bytte visse værdier ud med nogle helt andre.
Når du sådan har arbejdet med dine værdier, vil du bestemt opleve, at dine forventninger til livet er blevet sat i relief, så du føler, at du har langt mere indflydelse på de ting, der sker, i din hverdag.