Terapi og Rådgivning

Målsætning og målsætningsstrategier

Et mål skal formuleres kort og klart

Når jeg rådgiver i målsætning, så tager jeg udgangspunkt i, hvad der skal til, for at et mål bliver opfyldt.
Det er bedst, hvis et mål kan formuleres i én sætning som f. eks.:
”Jeg vil have det bedre, når jeg er sammen med andre - både med min familie, på mit arbejde og ved festlige sammenkomster.

Hæmmende tanker og følelser skal neutraliseres

Måske mener du, at du går rundt som ”den tavse mand” i flokken og aldrig kommer i nogen rigtige gode diskussioner med de andre. Derfor forestiller du dig, at det vil det hjælpe dig, at komme af med den tavshed.

Vi begynder med at filosofere over, hvilke fordele, du vil opnå, når tavsheden er brudt fra din side. Du kan mene, at du vil kunne deltage i diskussionerne og endda komme med gode og kvikke svar. Det giver dig en god følelse af at være til stede i forsamlingen på en behagelig og afslappet måde.

Evner og færdigheder skal optrænes

Næste skridt er at finde ud af, hvilke evner og færdigheder du skal optræne, for at blive bedre til at kommunikere. De fleste af os har brug for at lære at:

  • lade folk snakke færdig, inden man selv tager ordet.
  • spørge ind til det, andre siger, så man ved, hvad der bliver diskuteret.
  • lade sin ”bedre viden” blive hjemme, så samtalen ikke munder ud i et foredrag fra din side om, hvad det bedste er at gøre for den anden.

Visualiserings-metoden er essensen i målsætning

Det vigtigste er dog, at du visualiserer dine mål, så de bliver så stærke, at du føler, de er værd at gøre en indsats for at nå. I det arbejde skal du tage højde for, at du har flere muligheder for at opnå et mål, så dine strategier for at nå målet ikke bliver udtømte.

 

Anders Skovby, Langenæs Allé 57, st. th., 8000 Århus C | Mobil: 40 21 11 13 | | © | Opdateret d. 26.12.2008